...

Akupunktur og ubalancer i kvindekroppen

Jeg har en stor interesse for at behandle ubalancer i kvindekroppen som fx PMS, menstruationssmerter og gener i forbindelse med overgangsalder, amenoré m.m. med akupunktur.

Som kvinde er din hormonelle balance mere kompliceret end mænds. Der er forskellige faser i din cyklus med forskellige energier. Faser domineret af yin eller yang eller en vekselvirkning.

Fra akupunkturens synspunkt giver det mening at hædre den tilstand, du er i, med respekt og omsorg for dig selv. Forstå hvornår du har brug for hvile, stilstand, refleksion og indad-gåen, og hvornår du har brug for bevægelse, udadgående, fællesskab og høj energi.

Men det kan være svært at hædre og forstå sig selv og sin cyklus, når man har det skidt pga. hormonelle ubalancer som menstruationssmerter, PMS eller gener relateret til overgangsalder. Der kan det blive endnu sværere at lytte til sig selv og give sig selvomsorg. Derfor brænder jeg for at hjælpe kvinder med akupunktur.

Jeg synes, at kinesisk medicin og akupunktur har et helt særligt holistisk og poetisk syn på kvinden, hendes sundhed og de forskellige faser i hendes liv.

Et eksempel på akupunkturens poetiske natur er, at man her kalder menstruationsblodet “tian gui”. “Tian gui” oversættes til “himmelsk dug”.  Det synes jeg er både smukt og respektfuldt. Dykker du længere ned i kinesisk medicin litteratur, vil du opdage, at man her tillægger vores følelsesliv stor indflydelse på vores fysiske velfærd. Man har et stort fokus på vigtigheden af hvile og indad-nærende Yin-aktiviteter. Aktiviteter vi desværre er dårlige til at give os selv i vores målrettede Yang-drevne kultur.

Herunder finder du en liste over de kvindelidelser, som jeg interesseret mig særligt for:

  • PMS og de mange symptomer der kan følge med
  • Menstruationssmerter
  • Kraftig menstruationsblødning, forlængede menstruationsblødning og pletblødninger
  • Manglende menstruation (primær eller sekundær amenoré)
  • Overgangsalder / menopause

Her kan du læse mere specifikt om akupunktur og fertilitet, og graviditet og barsel

Her kan du booke en tid

Læs WHO liste over lidelser akupunktur kan have en gavnlig virkning på

Du er altid mere end velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl, om jeg kan hjælpe dig: 81 21 60 61.

Akupunktur, cyklus og menstruation

Når du kommer til akupunkturbehandling hos mig, vil du i de fleste tilfælde opleve, at jeg spørger ind til din menstruation og din cyklus. Det kan blandt andet være længde, mængde, farve, konsistens og de symptomer, du oplever forskellige steder i din cyklus.

Din menstruation og dine symptomer i din cyklus er et vigtigt diagnoseredskab i kinesisk medicin, som giver en masse indsigt om hvilke komponenter i din sundhed, der er i ubalance.

Din menstruation giver et helt unikt indblik i tilstanden af forskellige substanser i din krop. Disse er i kinesisk medicin vigtige for dit velbefindende.

Som kvinde vil du have tendens til specifikke ubalancer grundet det tab af blod, der er ved menstruationen eller eventuelt ved abort eller fødsel. Mænd vil derimod have tendens til andre ubalancer. Generelt siger man, at mænd har tendens til at have Qi-underskud, mens kvinder har tendens til Xue-underskud, som der forbruges, når du bløder. Derfor er det også en god idé som kvinde at sørge for at spise tilstrækkeligt med Xue-styrkende fødevarer. Eksempler på dette er rødt kød, bladgrønt, bønner, æg, tang, brændenælde-te, dadler, figner, havre og byg.

Xue er en Yin-substans, der virker kølende, nærende, smørende og groundende. Dette er blot et enkelt eksempel på, hvordan den kvindelige sundhed kan komme i ubalance ifølge kinesisk medicin.

Scroll to top
Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.